B6 Gruppen / Produktgrupper / Beskyttelse / Ergonomiske skumløsninger
restskum

Ergonomiske skumløsninger

Hos B6 er vi eksperter i at producere ergonomiske skumløsninger til forskellige brancher. Denne ekspertise forgrener sig til løsninger, der blandt andet bliver brugt til fremstilling af førerhuse og kabiner til forskellige køretøjer, hvor vi har fokus på at løse akustiske problemstillinger såvel som at forbedre den almene komfort i køretøjer. Derudover tilbyder vi flere forskellige ergonomiske skumløsninger til brug i vindmølleindustrien, der er medvirkende til at forbedre arbejdsforholdene for medarbejdere, der arbejder med installation, vedligeholdelse og reparation af vindmøller.

 

En lang række af løsninger til vindmølleindustrien

Vindmølleindustrien er en af de brancher vi igennem en årrække har arbejdet med at skabe innovative og kvalitetsikre løsninger til, og vi har derfor oparbejdet en bred kompetence i fremstillingen af forskellige løsninger til brug i mange sammenhænge inden for branchen med installation, vedligeholdelse og reparation af vindmøller.  

Vi fremstiller blandt andet support materialer til fremstilling af glasfibervinger. Specialløsninger til beskyttelse under transport, tætningspakker i gummi eller silikone samt ergonomiske gummimåtter og arbejdsplatforme, der er medvirkende til at sikre arbejdsforholdene for de medarbejdere, der er beskæftiget inden for branchen.

 

Ergonomiske skumløsninger til vindmølleindustrien

Ergonomiske skumløsninger i form af gummimåtter er en vigtig foranstaltning, når der skal sikres et sikkert, komfortabelt og effektivt arbejdsmiljø for medarbejdere, der er beskæftiget med installation, vedligeholdelse og reparation af vindmøller.

De ergonomiske gummimåtter er blandt andet fremstillet med henblik på at tilbyde en blødere og mere støttende overflade at stå på, hvilket bidrager med at reducere den træthed i fødder og ben, der uvægerligt vil opstå, når man står op i længere tid ad gangen. Gummimåtterne har desuden anti-slip egenskaber, der hjælper med at forhindre fald og ulykker, ligesom måtterne også har støddæmpende egenskaber, der er medvirkende til at begrænse stød fra bevægelser og dermed reducere belastning af led og muskler, hvilket er en vigtig foranstaltning, når man arbejder under krævende fysiske forhold.

Vores gummimåtter er naturligvis også slidstærke og nemme at rengøre, hvilket altid er vigtigt i industrielle sammenhænge, hvor både hygiejne og sikkerhed er vigtige faktorer i at sikre et godt og trygt arbejdsmiljø.

 

B6 Work Platform

Vores B6 Work Platform er et modulopbygget system, der kan tilpasses efter behov. Vores platforme sikrer ergonomisk optimerede arbejdsstillinger og beskytter både medarbejdere og emner med sit bløde materiale og den skridsikre overflade.
Den lette skumkonstruktion med fri plads til kabelføring fremmer en effektiv arbejdsproces og gør det nemt at flytte platformen – selv på varierende og ujævne overflader, som f.eks. i forskellige vingetyper til vindmøller. De er fremstillet af 100% genanvendelige materialer, designet til lang levetid og i stand til at modstå selv de mest krævende forhold.
Vælg en smartere, sikrere og mere bæredygtig løsning til dit arbejdsmiljø. Øg produktiviteten og forbedr arbejdskomforten allerede i dag.

 

Teknisk viden og innovative produkter

Som nævnt tilbyder vi, udover ergonomiske skumløsninger, flere forskellige andre løsninger til brug i vindmølleindustrien. Har du uddybende spørgsmål vedrørende eksempelvis materialevalg, har du mulighed for en dialog med en af vores tekniske specialister, som gennem teknisk support og vejledning kan hjælpe dig med at finde den rette løsning.


Kontakt os
Specifikationer

Find os her

Kontakt for uforpligtende tilbud

Please activate your license to enable all features and receive new updates.

cross