Warning: Attempt to read property "ID" on string in /home/u244365880/domains/b6nordic.dk/public_html/wp-content/plugins/oxygen/component-framework/includes/acf/oxygen-acf-integration.php on line 802
B6 Gruppen / EPDM gummi

EPDM gummi

EPDM gummi er et meget alsidigt materiale, der anvendes til flere forskellige formål indenfor et bredt udsnit af brancher, som eksempelvis marinebranchen, byggebranchen samt vindmølleindustrien. Det skyldes ikke mindst EPDM gummiets fremragende mekaniske og tekniske egenskaber, der gør det anvendeligt til en bred vifte af formål, herunder som tætningsløsninger, pakninger og til diverse tekniske applikationer.

EPDM gummi kan fremstilles som massiv gummi samt celle- og svampegummi.


Tætningslister eller ruller

EPDM gummi kan levers på ruller og som tætningslister.


Gummipakninger

EPDM kan være materialet til din ideelle pakningsløsning.


EPDM som plader

Vi kan også levere gummiplader af slidstærkt og fleksibelt EPDM gummi - efter dine mål.


Fremragende mekaniske egenskaber

EPDM-gummi er et elastomer, der består af ethylen, propylen, dien og monomer, heraf også navnet. Et elastomer er en art polymer, hvis molekylære struktur giver det evnen til at strække sig under belastning for derefter at vende tilbage til dets oprindelige form, når belastningen fjernes. Materialets fleksible struktur tilsammen med den fremragende elastiske retraktion er blandt en af årsagerne til, at materialet anvendes til en lang række forskellige formål. Gummiets smidige og fleksible karakter gør det formbart og nemt at arbejde med, hvilket er en fordel i mange sammenhænge - i særdeleshed, hvis der skal anvendes større stykker af materialet til formålet.

Udover den elastiske beskaffenhed besidder epdm endvidere flere gode mekaniske og tekniske egenskaber, der ikke mindst er skyld i dets udbredte anvendelse.


Kontakt

Mange gode tekniske egenskaber

Foruden sin fleksibilitet og sin utrolig gode strækstyrke tilbyder EPDM endnu flere gode egenskaber, der gør det anvendeligt til en lang række forskellige formål. Gummiet har blandt andet en høj bestandighed over for vejrliget, ligesom det tilbyder en høj modstandsdygtighed over for ozon og UV-stråling, hvilket gør det velegnet til udendørs brug.

Herudover tilbyder materialet en høj varmebestandighed, hvilket gør det meget brugbart i applikationer, hvor der er varmeeksponering, men også til løsninger i den anden ende af temperaturskalaen har EPDM-gummiet sin berettigelse. Selv ved lave temperaturer bibeholder materialet nemlig sine gode elastiske egenskaber.

EPDM gummi udmærker sig endvidere ved at besidde en god kemisk modstandsdygtighed, hvilket blot bidrager endnu mere til materialets mange anvendelsesmuligheder. Da gummiet er resistent overfor en lang række kemikalier, er det blandt andet ganske brugbart i industrielle applikationer, hvor der gøres brug af kemikalier. Selvom gummiet har en god kemisk modstandsdygtighed, anbefales det ikke, at det udsættes for brændstoffer samt opløsningsmidler.

 

Vi forhandler et bredt udvalg af gummi

Hos B6 Nordic tilbyder vi en lang række forskellige gummityper - herunder EPDM, neopren, nitril, urethan, silikone og naturgummi. Disse gummityper er udstyret med hver deres særlige tekniske specifikationer og dermed også anvendelsesmuligheder, som det er værd at tage med i betragtning, inden der foretages et materialevalg.

Alle de ovennævnte gummityper kan leveres som gummiplader og -ruller eller som nøjagtigt udskårne emner efter dine mål.

 

Din leverandør i tekniske løsninger

Er du i tvivl om, hvilket gummimateriale, der passer bedst til din forestående opgave, kan vi hos B6 Nordic være behjælpelige med råd og vejledning.

Vi har mere end 50 års erfaring med at fremstille og rådgive om tekniske løsninger i skum- og gummiprodukter til en lang række virksomheder på tværs af et utal af brancher. Vi står derfor altid klar med kompetent assistance til alt fra idéudvikling over design til materialevalg.

Find os her

Kontakt for uforpligtende tilbud

Please activate your license to enable all features and receive new updates.

cross